I 2012 var CD Projekt Red bedst kendt for sin The Witcher spil. Disse blev betragtet som nogle af de fineste rollespil, der er kommet ud af den vestlige verden, så det var ingen overraskelse, da studiet annoncerede sit næste projekt, en Witcher-agtig tilpasning af bordspil Cyberpunk 2020. Otte år (og en The Witcher 3 spil) senere, Cyberpunk 2077‘s udgivelse blev ledsaget af rapporter om fejl og manglende funktioner, såvel som dybt oprørende påstande om misbrug på arbejdspladsen.

CDPR annoncerede for nylig den næste Witcher spil, Polaris, den første i en planlagt trilogi. The Witcher er en fantastisk serie, og tre nye Witcher spil er fremragende nyheder for sine fans, men CDPR annoncerede også, at tilmeldinger i franchisen vil ankomme hvert andet år, og at en efterfølger til Cyberpunk 2077 og en anden Witcher spil fra studiet The Melasses Flood var i gang. CDPR vil overvåge produktionen af ​​endnu en Witcher spil også, i øjeblikket titlen Canis Majoris, udviklet af et eksternt studie. Derudover arbejder CD Projekt Red i øjeblikket på en næste generations opdatering til The Witcher 3 og en DLC til Cyberpunk 2077.

CD Projekt Reds ambitioner er næsten uopnåelige

Den simple virkelighed demonstreret af CD Projekt Reds vildt ambitiøse liste over kommende udgivelser er, at studiet har lært alle de forkerte lektier. CDPR lovede månen med Cyberpunk 2077. Det ville være alt for alle, spillet, der skubbede hele industrien foran – den slags projekt, der aldrig kunne leve op til sin egen hype. Spillet var en katastrofe ved lanceringen, og selv nu, hvor det for det meste er funktionelt, ligner det stadig ikke den titel, der blev drillet for så mange år siden.

I stedet for at lære at slå sine ambitioner tilbage, ser CDPR ud til at have besluttet, at problemet var at placere alle sine æg i én kurv. Nu bygger den nye kurve til æg, der ikke er blevet lagt, og lover en ny omelet hvert andet år. Hvis Cyberpunk 2077 var et grundlæggende godt spil fyldt med for mange ideer, så er CD Projekt Red nu et grundlæggende rystende studie fyldt med for mange samtidige projekter.

Det umiddelbart åbenlyse problem her er kvalitet. Polaris trilogien bliver annonceret som en fuldgyldig efterfølger til The Witcher 3, men det kvalitetsniveau, der findes i den titel, vil være grænseoverskridende umuligt at replikere på dens forventede tidslinje. CDPR havde problemer med at lave en funktionel åben verden RPG på fem år, så hvorfor skulle den være i stand til at lave en på mindre end halvdelen af ​​den tid? Problemet forstærkes af det faktum, at produktionen ser ud til at foregå samtidig på OrionSiriusog Canis Majoris. Det er uvist, hvor meget overlap der er mellem holdene, men det lader til at være klart, at virksomheden strækker sig for tyndt.

Denne stramme planlægning vil skade udviklere

Johnny Silverhand i Cyberpunk 2077

Endnu vigtigere er velfærden for de udviklere, der arbejder på disse titler. CDPR er blevet næsten synonymt med crunch time. Forud for udgivelsen af ​​Cyberpunk 2077bekræftede studiet en forpligtelse til at eliminere knas, men på trods af en fem-årig udviklingscyklus blev udviklere stadig tvunget til at arbejde seks dages uger, i det studieleder Adam Badowski beskrev på ingen måde som knas.

Nu, i et arbejdsmiljø, der allerede har været fjendtligt over for sine medarbejdere, er arbejdsbyrden blevet dramatisk øget, og tidslinjen er blevet dramatisk reduceret. Med mere arbejde, der skal gøres og mindre tid til at gøre det, virker det næsten sikkert, at udviklere hos CD Projekt Red vil lide igen.

CD Projekt Red kommer ud af en af ​​de mest katastrofale lanceringer i AAA-spilhistorien. Cyberpunk 2077 var ikke bare et dårligt spil, det var et aktivt skadeligt spil. I kølvandet på adskillige patches og en vildt succesfuld Netflix-anime har titlen fået lidt af en kritisk reevaluering, og CDPR har fået noget goodwill fra fans. Mindre end to år efter denne ødelæggende dårlige lancering ville det dog tage en virkelig forbløffende mangel på objektpermanens at se denne nye liste af titler som alt andet end en dårlig idé. Kvaliteten af ​​spillene vil næsten helt sikkert lide, og det er svært at se udviklere trives under disse forhold i et studie, der allerede er berygtet for sin dårlige behandling af personalet.